Caverion har næsten 100 års erfaring med opbygning og vedligehold af det danske elnet og samarbejder i dag med transmissions- og distributionsselskaber i det meste af landet. Over de senere år har vi ligeledes opbygget stor erfaring med opførelse og vedligehold af store solcelleparker.
Vi leverer tjenester til kraftværker, distributions- og transmissionsselskaber samt udviklere af sol- og vindenergi. Vi tilbyder rådgivning, leverancer, nybygning og vedligeholdelse af både luftledninger og kabelanlæg, samt koblingsstationer og -anlæg. Vores erfarne team af højspændingsmontører er placeret over hele landet.
Vi tager gerne en uforpligtende snak med dig omkring dine behov og hvordan vi kan hjælpe dig.
Caverion en pålidelig partner inden for alle typer af luftledningsopgaver fra 50 til 400kV. Vi tilbyder montage, demontering, linjeeftersyn, og renoveringsopgaver, herunder udskiftning af fase- og jordtråd, om-galvanisering af master, samt udskiftning af både stål- og træmaster.
Caverion hjælper med at montere, demontere og renovere højspændingslinjer, men vi er også specialister i at hæve højspændingsmaster. I samarbejde med Energinet har Caverion hævet fire højspændingsmaster i forbindelse med elektrificering af togstrækningen mellem Vejle og Aarhus. Dette arbejde er nødvendigt for at give plads til togene og deres elkabler.
Sol- og vindenergi er energikilder i stor vækst i Danmark. Caverion har stor erfaring med etablering af højspændingsinfrastruktur til disse anlæg og har bl.a. etableret flere af Danmarks største solcelleparker. På disse projekter trækker og nedgraver vi alle HV-kabler, terminerer og tester hele HV-installationen, og udfører arbejde med kabler op til 150 kV til net-tilslutningspunkter. Vi monterer og tester teknikområder inkl. transformere og højspændingsudstyr på både HV- og LV-side. Vi leverer også fiberløsninger og kameraovervågning af parkerne for optimal sikkerhed.
Caverions adm. direktør har besøgt en af vores byggepladser, hvor der opføres en solcellepark. Solcelleparken er blandt Nordeuropas største og forventes at kunne levere strøm til 50.000 husstande, når den står færdig. Grundet klimaforandringer oplever vi massive mængder regnvejr, der gør arbejdet udfordrende for vores kolleger og stiller skærpede krav til sikkerheden. Det er samtidig en del af løsningen at opsætte disse solcelleparker, og vi er stolte af vores teknikere, der uanset vejret bidrager til den grønne omstilling.
Caverion har mange års erfaring med både nyetablering, reinvestering og vedligehold på højspændingsstationer. Vi udfører løbende opgaver for flere forsyningsselskaber, og etablerer koblingsstationerne på mange solparker. Opgaverne dækker alt fra opstilling af10kV felter, 60kV indendørs og udendørs luftisolerede koblingsanlæg, samt 150 og 400kV anlæg, både luftisolerede koblingsanlæg og GIS anlæg.
Caverion trækker signal- og styrekabler og monterer højspændingskomponenter til en ny 150 kV højspændingsstation for Energinet, der skal forsyne Apples datacenter. Datacenteret kommer til at bruge en enorm mængde strøm, og derfor er højspændingsstationen nødvendig.
Caverion udfører kabellægning af højspænding fra 10 til 150kV. Vores kvalificerede medarbejdere har stor erfaring med kabellægning, både med anvendelse af gravekasse og kabellægning i åben rende.
Vi har gennem årene kabellagt mange kilometer højspændingslinjer, og råder over det nødvendige udstyr til at udføre kabellægning i alle typer terræn, herunder områder med høj grundvandsstand.
I nedenstående pdf kan du se hvilke maskiner og udstyr Caverion Højspænding råder over:
Ingen resultater