1. juli – 30. September 2016
1. januar - 30. september 2016
Med mindre andet er angivet henviser tallene i parentes til den tilsvarende periode i det foregående år.
Udtalelse fra CEO Sakari Toikkanen
"I tredje kvartal af 2016 fortsatte Caverion koncernen omstruktureringen af sine aktiviteter og gennemgangen af projektporteføljen. Som resultat af gennemgangen er der blevet identificeret flere projekter med udfordringer i projektledelse og udførelse. De identificerede udfordringer vedrører primært divisionerne Sverige, Danmark-Norge, Tyskland og Industrial Solutions. På baggrund af gennemgangen har Caverion anlagt et mere forsigtigt skøn på omkostninger og hensættelser i projektporteføljen. Justeringerne har en indvirkning på koncernens resultater i tredje og fjerde kvartal i 2016.
Vores fokus i slutningen af året er på en vellykket afslutning af omstruktureringsprogrammet. Vi vurderer nu, at de samlede reduceringer i personaleomkostninger vil påvirke cirka 1.000 medarbejdere, dvs. mere end oprindeligt anslået (700 medarbejdere). Det samlede skøn over omkostningerne i forbindelse med omstruktureringerne er i øjeblikket 20 til 24.000.000 EUR (tidligere ca. 22 til 26.000.000 EUR) i 2016. Derudover har vi fortsat med at skære ned på faste omkostninger vedrørende udviklingsprojekter, konsulenter og rejser.
På trods af det øgede fokus på omstrukturering lykkedes det os at levere EBITDA undtaget omstruktureringsomkostninger på 19,5 mio. EUR (7-9 / 2015: 21,3) i tredje kvartal. Vores cash flow var stadig utilfredsstillende i tredje kvartal. For at løse dette intensiverede vi fokus på fakturering og tilgodehavender med det formål at forbedre vores arbejdskapital og cash flow i hele koncernen.
Bestyrelsen udnævnte 27. september 2016 Ari Lehtoranta som ny administrerende direktør for Caverion koncernen. Ari Lehtoranta er godt bekendt med virksomheden, dens strategi og drift. Ari Lehtoranta vil begynde i sin stilling den 1. januar 2017.”
Hele rapporten findes på Caverions website: http://www.caverion.com/investors