OPP-byggeri-til-Udlaendingestyrelsen-i-Naestved_ankomst_lille.jpg
04.12.2018 Pressemeddelelse

Caverion konsoliderer sin position som frontløber på OPP med ny stor kontrakt

Med denne niende OPP-kontrakt tager Caverion Danmark ansvar for bygningens drift og vedligehold i 20 år, når den står klar i december 2019. Kontrakten i Næstved er helt i tråd med Caverions strategi.

-          Denne OPP-kontrakt viser, at vi er med helt fremme, når det gælder livscyklus tankegangen fra vugge til grav. Projektet passer til vores strategi med livscyklusløsninger til byggerier og øget digitalisering, siger Michael Kirkegaard, direktør for Managed Services i Caverion.

Som ved de tidligere OPP-projekter, Caverion har deltaget i, er A. Enggaard OPP-leverandør.

-          Vi ser frem til endnu et OPP-samarbejde med Caverion. Dette er vores niende OPP-partnerskab, og vi tilskriver Caverions høje rating på livscyklus som en betydelig medvirkende faktor til konstellationens succes, siger Projektudviklingschef Anton Hessellund, A. Enggaard A/S.

Energiforbruget er tænkt ind fra begyndelsen

En stor fordel ved OPP-tankegangen er, at energiforbruget bliver tænkt ind allerede i byggefasen. Det er blandt andet udført på kontorbyggeriet på Kalvebod Brygge i København, hvor Caverion har stået for de tekniske installationer i byggeriet, der netop er blevet afleveret til Bygningsstyrelsen. Herefter står Caverion for drift og vedligehold af byggeriet de næste 20 år.

-          Vi tænker energiforbruget ind i livscyklussen. OPP-modellen giver et godt incitament til fra begyndelsen at indarbejde den mest energieffektive løsning i byggeriet, siger direktør Michael Kirkegaard.

Caverion har medvirket i flere OPP-byggerier de senere år: Kalvebod Brygge i København, fire byretter, Landsretten i Viborg og Politistationen  i Holstebro. Senere i december afslutter Caverion arbejdet med de tekniske installationer på OPS-byggeriet af et kontorhus i Gellerup ved Aarhus. Her står Caverion efterfølgende for drift og vedligehold i 15 år.

Downloads

Kontakt os eller tilmeld dig

Louise Wilhelmsen Journalist Mobil: 45 6189 5883 louise.wilhelmsen@caverion.com
Abonner på nyheder