For at styrke ladeinfrastrukturen og sætte skub i den grønne omstilling har Caverion og Monta indgået et samarbejde, der skal gøre det nemmere for erhvervslivet at tilbyde opladning på arbejdspladsen. Caverion vil med Monta hjælpe virksomheder med at transformere deres bilflåde til elkøretøjer samt udvide ladeinfrastrukturen til gavn for alle elbilister.
Selvom Danmark stadig føler effekterne af energikrisen, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik, at bestanden af elbiler steg med 69 % i 2022 sammenlignet med året før. Trods dette udgør manglende lademuligheder fortsat en af de største hindringer for at fremme den grønne omstilling inden for transportsektoren i Danmark. Danske virksomheder og organisationer kan spille en vigtig rolle i at løse udfordringen ved at tilbyde ladestandere til deres medarbejdere, og efterspørgslen på ladeløsninger til firmaer er også i kraftig vækst.
“Mange virksomheder på tværs af størrelse og branche er for alvor begyndt at sætte ladestandere op på arbejdspladserne til gavn for medarbejdere og ikke mindst miljøet. I lang tid har det været en udfordring at administrere flere ladestandere i praksis, men vores samarbejdet med Monta giver mulighed for en samlet løsning, som gør det nemt at administrere og automatisere betalinger,” fortæller Carsten Sørensen, direktør hos Caverion Danmark.
Monta, som er et styresystem til alle typer ladestandere, oplever også en stor efterspørgsel på især fleksibilitet hos de virksomheder, der både vil gøre noget godt for medarbejdere og lokalmiljøet.
“Der er desværre stadig mange områder i Danmark, hvor der er langt mellem de offentlige ladestandere, hvilket besværliggør dét at have elbil. Virksomheder kan med vores samarbejde sikrer sig, at medarbejderne kan oplade i arbejdstiden, mens andre elbilister kan drage nytte af dem uden for arbejdstiden og i weekenden. På den måde hjælper virksomheden sine medarbejdere med at overgå til elbil, mens den udvider ladeinfrastrukturen i lokalområdet. Det er en win-win for alle parter”, fortæller Peter Vodder, Landechef hos Monta, og tilføjer
“Caverion er en af de mest ambitiøse virksomheder indenfor opsætning og design af ladestandere, når det kommer til minimere vores CO2 udslip i byerne og på vejene, og Caverions handlekraft kommer til at gøre en stor forskel. Vi er stolte over at være deres samarbejdspartner, og vi glæder os til at rulle ladestandere ud i hele Danmark sammen.”
Hos Caverion er udvidelsen af deres serviceydelser og bidrag til den grønne omstilling på transportområdet en del af et større strategisk fokus, der skal skabe bæredygtighedsgevinster på tværs af flere forretningsområder.
“Ved at modernisere og digitalisere bygninger kan vi reducerer CO2-udledningen med 20%. Den samme, hvis ikke større, gevinst er at hente ved at hjælpe vores kunder med at overgå til elbiler, og derfor passer partnerskabet som fod i hose ind i vores langsigtede strategi om at skabe en effekt, der er 10 gange større end vores eget CO2 aftryk inden 2030. Vi glæder os derfor over, at vi nu kan tilbyde komplette ladeløsninger til vores kunder over hele Danmark”, afslutter Carsten Sørensen.
Vi er alle formet af vores omgivelser. Ved at skabe smarte og bæredygtige bygninger og løsninger sikrer vi produktivitet og trivsel for mennesker, der arbejder, lever og rejser. Vi rådgiver vores kunder til at gå den rigtige vej igennem hele livscyklussen – fra rådgivning, design og konstruktion over til projekter, teknisk og industriel vedligeholdelse samt Facility Management. Caverion er teknisk totalleverandør af smarte og bæredygtige bygninger, hvor mennesker trives.
Vores kunder får støtte fra over 14.000 fagfolk i 10 lande i Nord- og Centraleuropa. Vores omsætning i 2021 var på ca. 2,1 mia. euro. Caverion´s aktier er noteret på Nasdaq Helsinki. Læs mere her >>
Monta er et fleksibelt styre- og betalingssystem til ladestandere, og softwaren integrerer med over 250 forskellige modeller på markedet. Systemet giver operatører, virksomheder og privatpersoner med ladestandere mulighed for at bestemme, hvem der har adgang, hvornår og til hvilken pris. Monta har også en app, der giver adgang til 250.000 ladestandere i Europa.
Maja Nordal Brenøe, Head of Marketing and Communications i Caverion på maja.n.brenoee@caverion.com eller på mobil +45 42140246.
Thomas Lockhart, Head of PR and Marketing i Monta på tl@monta.com eller mobil +45 2383 8834